Klik på spørgsmålet og få svar


Hvilke køretøjer skal have filter på?

Virksomheder, der ejer tunge køretøjer over 3,5 tons, som kører på diesel skal montere partikelfilter Det gælder for alle Euro 3-køretøjer og ældre.

Hvordan ved jeg om jeg kører ind i miljøzonen?

Miljøzonen varsles med et skilt efter gældende vejregler ved alle indkørselsveje til zonen.

Hvad er baggrunden for miljøzonen?

Folketinget vedtog den 15. december 2006 en ny lov om miljøzoner, som gav kommunerne København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense mulighed for at indføre en miljøzone for tunge dieseldrevne køretøjer over 3,5 tons.

Hvor finder jeg det juridiske grundlag for miljøzonen?

Henvisning til www.retsinformation.dk: Lov om miljøzoner, 15/12 2006 og "Bekendtgørelse om etablering af miljøzoner".

Hvad sker der med busserne fra Movia?

Busser i rute, som også er omfattet af miljøzonekravene, har allerede partikelfiltre, eller kører på andre brændstoffer.

Hvor mange beboere bliver berørt?

Zonen omfatter hele Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. Dvs. at borgere og besøgende har glæde af de miljøforbedringer, den reducerede partikelforurening giver. Der er også afsmittende effekt uden for zonen, i og med de tunge dieseldrevne køretøjer med partikelfiltre i sagens natur kører ud over miljøzonens grænser.

Hvad er de umiddelbare sundhedsmæssige gevinster?

Det er dokumenteret, at partikler har en række skadelige effekter på befolkningens sundhed. Det er ligeledes dokumenteret, at især de fine og ultrafine partikler giver anledning til negative effekter på sundheden. Disse partikler stammer for en stor dels vedkommende fra forbrænding, hvor dieselkøretøjer er ansvarlige for en relativt stor andel.

Reduktionen af partikler giver sundhedsmæssige gevinster i form af færre tidlige dødsfald, færre kredsløbs- og luftvejssygdomme og færre astmaanfald.


Hvor kan jeg finde yderligere information om de sundhedsmæssige konsekvenser?

Der henvises til følgende publikationer:

 

·          Miljøkontrollen, 2004: "Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter iforbindelse med en miljøzone i København"

 

·          Miljøstyrelsen: "Luftforurening med partikler i Danmark"

 

·          Danmarks Miljøundersøgelser (DMU): "Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København"


Hvad koster et partikelfilter?

Et partikelfilter koster i gennemsnit 40.000 - 50.000 kroner. Dette afhænger af bilens størrelse og tekniske indretning. Der må påregnes en årlig udgift til vedligeholdelse af filteret.

Hvordan kan jeg se, om biler over 3 ½ tons har tilladelse til at køre i miljøzonen?

Når loven om miljøzonen træder i kraft, vil der ved det årlige syn blive monteret et mærke, som skal være placeret i forruden af køretøjet.

Er der nogen køretøjer, som ikke er omfattet af miljøzonen?

Undtaget fra kravene om miljøzonemærker er køretøjer, der er registreret til veterankørsel, og køretøjer fra forsvaret, politiet og redningsberedskabet, såfremt disse køretøjer sædvanligvis ikke kører i zonen. Udenlandske køretøjer skal også opfylde kravet om partikelfilter og have mijløzonemærke i forruden.

Hvad er en transitrute?

Den blå linje vist på kortet er en transitrute for lastbiler og anden tung trafik til og fra Nordhavnen. Transittrafikken kommer fra bl.a. færgerne
og bliver ledt ind og ud af miljøzonen via en særlig rute fra Nordhavnen til Tuborgvej. Lastbiler behøver altså ikke at have et miljøzonemærke i forruden, når de kører international transit.

Gælder miljøzonen ligeledes for kommunens egne køretøjer?

Ja, kommunens egne køretøjer er ligeledes omfattet af zonen.

Hvorfor skal vi have en miljøzone?

Det politiske formål med miljøzonen er at begrænse trafikkens partikeludslip. Miljøzonen har vist sig at være meget effektiv. Det viser sig at partikeludslippet fra lastbiler og busser på H. C. Andersens Boulevard fra 2008 til 2010, er blevet reduceret med 60 % som følge af miljøzonekravene. Det svarer til 16 % af det samlede partikeludslip fra alle køretøjer.

Hvor mange tunge køretøjer færdes inden for zonen?

Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser vurderer, at mellem 8.000 og 12.000 tunge køretøjer kører inden for zonen i København og på Frederiksberg.

Hvilke sanktioner er der ved at køre ind i zonen uden partikelfiler?

Ved kørsel ind i miljøzonen uden partikelfilter og uden miljøzonemærke, er det en politimæssig opgave i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Vognmanden vil få et bødeforlæg.

Er Frederiksberg Kommune med i miljøzonen?

Ja, Københavns og Frederiksberg kommuner har et tæt samarbejde om oprettelsen af zonen. Hele Frederiksberg Kommune er med i zonen.

Er der de samme regler for alle miljøzoner i Europa?






 


Har du spørgsmål?

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har spørgsmål til miljøzonen.

Du får svar direkte, og spørgsmål/svar af almen interesse vil blive lagt ind her på siden.